|
På marken står de gule anemoner,
og svajer let i vindens sommervarme,
et smil der varsomt åbner deres arme
og dybt derinde spilles søde toner.
Musikken strømmer over sindets tanker,
med anemoner skjult bag vilde buske,
og den idyl vil jeg vel altid huske,
da jeg på rudens flade langsomt banker.
Men glasset skælver blot og rystes sagte,
og mine hænder standser deres slag,
jeg bryder ikke muren ned i dag,
Der udenfor hvor anemoner gror,
i haven den kan jeg dog betragte,
og kunne jeg så sikkert blive stor. |
Jeg ville skrive verdens største eventyr
men mine tanker fandt en anden vej:
Dit smil er mere værd end noget fabeldyr
Du blev det eventyr som skabte mig.
Det høje nord med sne på bjergets blanke top
hos dig, der synes sneen knapt så kold
Det dybe syd hvor solen brænder på min krop
i solens varme kastes jeg med vold.
Min kuglepen den ryster lige her -
imens jeg skriver alle disse søde ord
i tanken er du eventyret jeg har kær,
og langsomt rejses jeg fra dette bord
og øjet gløder let i lampens bløde skær:
hos dig der fandt jeg både syd og nord. |
De vilde heste rider gennem porten,
og deres øjne glimter rødt i vinden
når deres hove banker hårdt som torden
og sorte stumper flyver op på kinden.
Et lyn der glimter vildt igennem manken
og sveden løber langsomt ned af ryggen
Så tæt der høres deres hjerters banken,
og deres flugt er ikke væk fra lykken –
Når støvets korn det sværmer op mod himlen,
som livets vilde heste skaber med orkanen
da bringes budet hastigt frem i vrimlen:
De vilde heste flygter væk fra vanen,
og når du hører lyden fra de marker,
så flygt med dem, og løb væk fra planen! |