| |
|
|
Din læbe vipper lidt,
en smule op, så blidt,
og bæver på din rosenkind
Min Veninde!
Det spejles i dit søde sind
så gør det dog igen,
fordi,
Jeg er et ydmygt sind
ved smilet på din kind
og ved din roses sødme,
Min Elskede!
Der må jeg næsten rødme
og smile lidt igen.
|