| |
|
|
Der findes intet bedre end en intertekstuel fisse,
hvor det ene er et udslag af det andet, og teoretikerne
må vide hvor den har været sidst, Ja, lad os begrave os i fisse
som andre gør i bøger. Lad os trænge så dybt ind i sproget,
at det ikke betyder noget, om det er det ene eller andet hul
der er metodens genstand i det filologiske eksperiment,
der blot leder os tilbage til begyndelsen: Et indoeuropæisk
udgangspunkt for alverdens fisse, der er mere stram og gejlet op
end et digt der er skrevet af den mest ekstreme formalist.
Lad os voldtage og piske sproget, i en sådan grad,
at selv den mest hårdkogte sadomasochist ville tude snot,
og trygle om nåde, lad os banke verberne ind med så hårde slag
at en jord og betonarbejder ville se hovedrystende til,
og rent stilistisk set,
vil det være nyskabende når hun tager den bagi,
hylende og skrigende som en bibliotekar der har fundet en overset passage
som giver rummet en helt anden form,
for tilsidst at sætte et punktum for den antropologiske kulturkløft
der er blevet flækket og udhulet i en sådan grad
at man ikke skulle tro det nogensinde havde været en militær installation
der var beskyttet af internationale konventioner om jomfruelighedens dyder
ved at tvinge alle vores sætningskonstruktioner
ned i den yndigste kæft der nogensinde er blevet skrevet om
|