| |
|
|
Har du hørt fra det fjerne en sang
en melodi så blød, så fin
som en æterisk tone, ak! hvilken klang
beruser som den franske vin
er det ham - den berømte Don Juan?
Han standser,
et øjeblik, et flygtigt sekund.
Vi danser,
hans læber rører ved min mund.
Jeg sanser
og skælver let fra top til bund
og luften den er tom
af sukket fra mit bryst.
Mit hjerte banker hårdt
som bølgeslag
på skødets elskovskyst
og denne dag, den synes alt for kort -
men Don Juan, at du kom!
O´ den sang, den sang!
jeg husker den endnu!
Min elskede Don Juan,
hvor er du mon nu?
|