|
|
|
Du er et kildevæld af gråd og latter
der slår som bølgeslaget i mit liv.
Du er en mystisk klang som ingen fatter,
som vindens hvislen i det høje siv.
Du er som nektar fra de vilde blomster,
der bliver honning i min mund, min ven,
du er af disse sjældne forekomster
og jeg er den gartner der passer den.
Du er min helligdom, mit relikvie,
du er min tid, mit sted og evighed.
Du er en kvinde - du er en pige -
du er hvad jeg kan elske: Kærlighed. |