| |
|
|
Jeg er en ensom skikkelse, der vandrer over vandene,
helvedes flammer omslynger mit indre, og anes i mit blik
mit navns tal er 777, og jeg er den første af de sidste.
Jeg er fortabt, og står alene i kampen
Mit åndedrag er tungere
end et bjerg der er vokset ind i himlen
det tordner, et lys der glimter i mørket
og bjerget skælver.
jeg drager mit sværd mod jorden
og dernæst min pande.
Jeg er treenigheden i mit legeme.
og dette er apokalypsen -
Jeg er ordet, og det er ikke i stilhed, men som vindenes
hvislen før den slipper stormene løs, og kaster mig frem
med sværdet i min hånd og jeg er overladt til skæbnen.
|