| Jeg vandrer ikke over vandene,
medmindre der er blevet bygget en bro.
Jeg stod ved mine ord
og således ventede jeg hele mit liv
på noget
der kunne lede mig derhen
Men tidevandet er kommet,
og jeg kan ikke trække det længere ind
endnu mindre gå tilbage:
Der er blot de hvirvlende sandbanker,
som har ladet græsset tørre ud.
Det skummer, hvirvler og klukker ironisk
som solen slukkes, og skyerne ikke længere
er havets reflektion,
men sig selv
i sin mest ubarmhjertige form
Lad det opsluge mig,
der er intet der binder mig mere her.
Korallerne vil forme mit legeme i deres billede,
transformere disse råddentgule knogler
til et billede på havet,
de bølger
som alle strømme stræber mod.
|