| |
|
|
Du nøjes med at tegne et billede af os,
men det forestiller ikke noget, meningsløst
og symbolforladt
imens jeg lader det blive hvisket ud
af sprogets kurver,
dets assymetriske bøjninger, og uforståelige syntaks
som ingen vil få mere ud af end overskriften:
Det er et uhåndterligt fænomen
der kaldes livet.
Vi glemte os selv i tidens parabler
de er forlængst blevet opløst og historikerne
kan ikke hjælpe, de skriver for vinderne,
selvom vi burde være forsiden:
mennesker
der mødes, og stødes fra igen,
på kryds og tværs af billeder uden bevægelse,
og et sprog der er døende i samme sekund
det bliver forstået.
Vi efterlader blot et tomrum
og lader det stå for sig selv.
|