| |
|
|
Det er aften,
og skyerne er blevet mørkerøde
af det sidste lys
det er smukt som himlene vandrer
til et andet sted
og jeg står ubevægelig i dette øjeblik
men Herre,
min tanke vandrer med
til det uendeliges rum
et sted imellem titusinder af planeter
andre sole, verdener og jeg forstår
hvad det skabte ér
den del af mig der gør mig stum.
|