| |
|
|
Jeg bader i søer af blåsort ild, og ragnarok er tættere på,
dykker under bølgerne, lader dem slå og kæmpe med sig selv
her er der ingen bevægelse, blot boblerne i mit åndedrag.
Sten og halvrådne plantevækster blandes i utydelige nuancer
af grønt, og brækgult der kunne have været en kop kaffe
på en unavngivet banegård.
De døde sover ikke, men mennesker gør, derfor står de her
og venter på et tog der skal få dem tættere på næstekærlighed.
Glem det, det drukner i mængden, og et lidt for ømt farvel.
Skiltene blusser op: Dette er dit livs monotoni, tag en chance,
kast dig dog ud inden toget kører dig ned og de andre væk.
løfter bægeret og tager en tår.
Sluger det begærligt, som en luder der har fået en påmindelse
om prisen på sin krop: En middag på en snusket restaurant.
De afliver myten, og gør det til en sædvane i hvidlige nuancer
det er jo individuelt, illusionen om at være noget specielt.
Sulten trænger sig på, imens han trænger ind i det inderste rum,
kaffen er forlængst blevet kold.
Dropper bægeret i en skraldespand, ser det falde i slowmotion
mod sin undergang iblandt alt det affald der blev efterladt.
Tænder en smøg og glider ind i panoramaet af glubske køtere
der savler over brunetten i g-streng som det sublime ideal,
et udtryk for sin kultur, og sin tid: At være forblændet af denne
sygelige ikonografiske virkelighed.
Klokken er seks, kiosken er ved at lukke, ekspedienten smiler
en ung fyr har købt sit første pornoblad og sniger sig væk.
Et tog er forsinket skratter det fra et hjørne, det ser håbløst ud
Uret tikker, destinationen er ukendt. En stodder på en bænk
drikker sin kirsebærvin imens blikket tømmes for bevidsthed,
han diskuterer med sig selv.
Skodder smøgen i øjet på en skrigende unge: Så hold dog kæft
der er ingen der har bedt om din mening om noget som helst.
Du kan tude alt du vil, fuck det, du kan ligeså godt lære det nu:
Menneskelige værdier som de ti bud døde sammen med Gud
Fryser tiden fast i en øjeblikspsykose, efterlader et gråt ansigt
af moral i en iskold venteboks
|