| |
|
|
Du er så langt fra mig, at selv de bjerge
mine tanker krydser er blottet for håbet
om at finde den amarant mit blik er fæstet på:
halvvejs inde i himlen, og et halvt skridt fra dybet,
dette er et fjols, der forsøger:
Hellere blive opslugt af drømmen
end være fortabt i en verden
der ikke vil kendes ved den del af sig selv,
som jeg er.
Jeg rækker ud, uden at holde tilbage:
himlen er tæt på, og livet er så dyrebart,
afgrunden er så nær, og døden er dyrekøbt.
Jeg har set dig i en drøm, min lidenskabs fuldbyrdelse.
Hellere forsøge, end fortryde at jeg aldrig søgte
den mystik mit indre åbenbarer:
At blive en del af bjerget
ved at forlade
det.
|